Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad.
Ordsprogenes Bog 12,25

 

Om Tånum Kirke

Tånum Kirke
Tånum Bygade 39
8920 Randers NV

taanum kirke 2011

Tånum Kirke er i sin oprindelige form bygget omkring Valdemarstiden (1157-1241). Men årene er ikke gået sporløst hen over bygningen. Gennem tiderne er der bygget til, ”lappet” lidt hist og her, og vinduesåbninger er tilmuret. Men trods skiftende byggeskik står det gamle Guds hus som et vidnesbyrd om århundreders kristne forkyndelse på stedet – sognets ophøjede samlingssted i glæde som i sorg.

Fra Reformationen og indtil 1876 udgjorde Bjerregrav, Ålum og Tånum ét pastorat. Tånum blev udskilt og indgik efterfølgende i et pastorat sammen med Hornbæk Sogn, hvor Tånum var hovedsognet. Siden 2005 har Tånum, Hornbæk, Borup, Kousted og Råsted sammen dannet et femsognspastorat.

Kirkebygningen
Kirken er opført i den romanske stil, rundbuestilen. Oprindelig er den bygget i ren granit fra vestgavl til korrunding, med mandsdør mod syd og kvindernes indgang mod nord.

Sådan stod kirken, indtil spidsbuestilen i 1300-1400-tallet gjorde sig gældende i Danmark. På det tidspunkt forlængede man kirken med tårn og våbenhus, og to nye døre åbnedes i det tilmurede stykke. De to oprindelige døre blev tilmuret.

Tympanon
Den tilmurede mandsdør i sydsiden er noget ganske særligt. Her finder man nemlig over de tilhugne karmsten en overligger – en såkaldt tympanon – der regnes blandt Danmarks fornemste romanske granitarbejder.

Man ser i relief tre billeder fra begivenhederne omkring Kristi fødsel. I midten ses Maria med Jesusbarnet på sit skød. Til venstre ses de hellige tre konger, der kommer for at tilbede barnet. Og til højre ses en fremstilling af flugten til Egypten. – Vejen er så lang, at der næsten ikke er plads til Josef. Han står helt ude i billedets ramme. En næsten identisk tympanon findes over sydportalen i  Ålum Kirke, blot er Maria her vist med en tretakket krone på hovedet, mens hun i Tånum er vist med glorie.

Tånum kirke tympanonI kirkens indre nedbrød man samtidig med tilmuringen af dørene den oprindelige granitkorbue af krumhugne kilesten og prydet med to profilerede kragbåndsten. Dette materiale blev anvendt i våbenhuset. Som dørstolper indmuredes kragbåndsstenene, og nederst i væggene ses 15-16 kvadre fra korbuen samt en vinduesoverligger og en sten med udhugget mandehoved.
TånumKirke mandehovedKirkens tårn
Mens våbenhuset er en kæmpe, var tårnet derimod oprindelig en dværg. Det var spinkelt og lavt. Der er senere bygget til tårnet i højden, hvilket ses af, at der er to sæt glamhuller, hvoraf de nederste er tilmuret.

Endvidere har tårnets vestside været gennembrudt af en stor spidsbue fra jorden og til omtrent halvvejs op. Udvendig kan denne bue spores i sit øverste løb, men åbner man tårndøren, vil man få hele buens oprindelige åbning at se.

I den spidsbuede dobbeltkarm hænger en af egnens herligste egedøre. De tommetykke planker bærer tydelige spor af tømmermandens øksehug. Låsegemmet er også af træ og uhyre klodset, og ved slid har nøglen efterhånden svært ved at føre slåen frem og tilbage. Man gætter på, at døren er blevet anbragt på sin plads ved våbenhusets opførelse.

Inventar
Kirkeblokken, der står inden for døren og bærer kirkens navn og årstallet 1857, stammer fra W. Scheel-Plessens tid på Fussingø. I alle de kirker, der dengang hørte under Fussingø, står en magen til.

Lægmandskrucifikset
Når man træder ind i det store rum, som med sine høje, knortede mure virker lidt tomt, ser man på nordvæggen med de oprindelige ganske små vinduer et gammelt lægmandskrucifiks, der i sin tid sikkert har hængt over korbuen.

Krucifikset har været i sørgeligt forfald, korset har manglet helt, men et nyt er tilvirket. De udbredte arme løftes afmægtigt i vejret. Tornekransen har mistet sine pigge. Kristusfigurens ansigtsudtryk er ikke just ophøjet, men udtaler en jævn og skikkelig mands hengivelse i det uundgåelige.

Altertavle og prædikestol
Altertavlen fra 1609 og prædikestolen fra 1634 er anselige renæssancearbejder, men begge uden den oprindelige, tarvelige staffering. Prædikestolen er skænket kirken af sognepræsten for Bjerregrav, Ålum og Tånum 1629-1656, Hans Andersen, og den bærer hans navnetræk samt de fire evangelistsymboler i søjlefelterne.

Alterbordet
Alterbordet har en kerne af sten med et flerfarvet panel udenom. Panelet bærer Christian V navnetræk.

Orglet
Orglet er bygget af Bruno Christensen i 1973. Det har 7 stemmer med pedal.

hornbaek-2012-01

taanum-2012-01

borup-2012-01

kousted-2012-01

raasted-2012-02