Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad.
Ordsprogenes Bog 12,25

 

Om Borup Kirke

Borup Kirke
Borup Byvej 83
8920 Randers NV

borup kirke 2011 

Se fotoserie fra kirken (Fotos: Copyright Claes Hvidbak 2017)


Borupstenen
I forsommeren 1995 blev en stenbrolægning omkring Borup kirke lagt om, og herved blotlagdes en stor hidtil ukendt runesten fra sen vikingetid. Stenen lå, med runesiden opad, som fundament for kirkens tilmurede nordportal (kvindedøren) og i niveau med kirkens oprindelige gulv, men dækket af en senere tilført tærskelkvader.

Bevaringstilstanden var god, men stenen var knækket i to dele pga. sætning i kirkemuren, og indskriften bar præg af slid fra dengang, hvor stenen fungerede som tærskelsten i den romanske kirkes første tid. Materialet er lysgrå granit. Stenen er ca. 170 cm høj og ca. 80 cm bred. Indskriftshøjden er 130 cm, og -bredden 73 cm. l6-tegns-alfabetet - den yngre futhark -er anvendt. Farvespor påvistes ikke. Der er ingen billedudsmykning.

Runerne er fordelt i to slyngede bånd med rammestreger, som nogenlunde følger stenens kontur. Som skilletegn anvendes to fordybninger. Tekstbåndets læseretning begynder i nederste højre hjørne, hvilket er ualmindeligt, men ikke ukendt. Herfra følger første linie kanten rundt til nederste venstre hjørne. Midt i ordet "fader" skiftes fra første til anden linie, der i modsat retning fører tilbage til udgangspunktet. Indskriften, der er let læselig, lyder på nutidsdansk: "Ase (Æse) rejste denne sten efter Thorgot, sin fader, Boves søn, den bedste thegn".

Stenen er en minde- og slægtssten rejst af søn over fader og med tre generationer nævnt: sønnen Ase, faderen Thorgot og farfaderen Bove. Alle tre navne er velkendte på nordisk område. Om Thorgot oplyses, at han var "thegn", endog den bedste. Betegnelsen menes at dække en bofast mand, som var højt placeret i samfundet. Borupstenens tre generationer har tilhørt en af egnens stormandsslægter måske med særlig tilknytning til den landsby, under hvis kirke runestenen fandtes. Der er nær forbindelse mellem runesten og tidlige middelalderkirker, og teorien om, at de talrige genanvendelser af stenene som bygningsmateriale i disse kirker må ses som udtryk for symbolhandlinger, er yderst sandsynlig.

Stednavnet Borup kendes flere steder i Danmark. Efterleddet betyder det samme som torp, der fra engang i 900-tallet/ i sen vikingetid/ tidlig middelalder var en almindelig betegnelse for en nygrundlagt bebyggelse.- torp-lokaliteternes forled er ofte navnet på den mand, som grundlagde bebyggelsen, jvf. evt. Bo- med Bove.

Litteratur:
1) Lerche Nielsen, M.:Ase,Thorgot og Bove.
Skalk 1996:3.5.12-14.
2) Lerche Nielsen, M.: På sporet af Borups vikinger.Tanker omkring en by og dens runesten. Kulturhistorisk Museum Randers årbog 1996, s.22-35.
3) Stidsing. E.: Borupstenen - en nyfunden runesten. Kulturhistorisk Museum Randers årbog 1995, s.46-50.
4) Stoklund, M.: Borupstenen. Arkaeologiske udgravninger i Danmark 1995, s.278-280. Af Lise Gjedssø Bertelsen, mag.art., ph.d.

Borup Kirke i årstal
- Kirkens skib og kor, er opført af granitkvadre mellem 1100 og 1200. Tårn, våbenhus og sakristi er opført i munkesten i 1400-tallet.

- Hvælvingen er sat ind som erstatning for et loft, der har lignet det, der findes i våbenhuset, i 1400-tallet.

- Borup Kirke er romansk, dvs. døre og vinduer er rundbuede.

- Døbefonten i kirken er den oprindelige, dvs. at den ligeledes er fra 1100 - 1200. Det er en løvefont med 4 løver i fladt relief (romansk). Dåbskanden og dåbsfadet i sølvplet er fra 1894.

- Prædikestolen er fra 1612, renæssance.

- Altertavlen er skåret af Lauridtz Jensen fra Essenbæk i 1690.

- På alteret står en pengetavle, indsamlingsbøsse. Lysestagerne på alteret er fra 1700. Den lueforgyldte alterkalk og alterdisken er fra 1683.

- Smedejernslågen til kapellet er fra 1692.

- Maleriet med kobberslangen er fra slutningen af 1600-tallet.

- Den lille lysekrone er fra ca. 1700, mens den store er fra ca. 1906.

- Kirkens stolestader og degnestolen er fra 1870, lysestaderne på stolestaderne er sat på i 1895.

- Borup kirkes orgel er et Demant-orgel, som er sat op i kirken mellem 1870 og 1871. Det er et historisk instrument, som ikke må ændres!

- Epitafiet (mindetavlen) er fra begyndelsen af 1600-tallet. Præstetavlen er fra 1984.

hornbaek-2012-01

taanum-2012-01

borup-2012-01

kousted-2012-01

raasted-2012-02