Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad.
Ordsprogenes Bog 12,25

 

Ord og tanker

Pinsedag 2012

Prædikenen ved Maja Søgaard Kristensen
(Joh. 14,15-21)

Der er to mennesker, der betyder rigtig meget for mig, og det er min mor, Dorthe, og min udkårne, Anders – landets bedste præstekone, som jeg ofte kalder ham.
Mor og Anders er meget forskellige. Mor er en frisk dame, som er rap i replikken og hurtig på fingrene. Hun kan på en enkelt aften lige nå at strikke et par sokker, bage en kage og have besøg af en veninde.

Anders derimod er en eftertænksom og grundig mand. Men selvom de to er meget forskellige, så elsker de dog begge én ting: nemlig en god kop kaffe!
Definitionen på god kaffe er de dog ikke enige om. Min rappe, og til tider utålmodige mor, mener, at en god kop kaffe laves på 30 sekunder med et enkelt tryk på en fuldautomatisk maskine.

Men når Anders laver kaffe, så er der derimod tale om en større videnskab. Han bruger selvfølgelig friske bønner, som naturligvis vejes minutiøst, inden de males. Og hvad angår vandet, så skal det være filtreret og have en temperatur på nøjagtig 97 grader. Herefter vejes både vand og kaffe nænsomt og præcist på en 0,1-grams-interval-vægt, når den hældes i koppen, så den færdigbryggede kaffe vejer nøjagtigt 262 gram.

Og hvorfor nu denne lille kaffehistorie fra mit liv? Jo, den er såmænd et lille hverdagseksempel på, at vi mennesker kan være enige om en overordnet præmis, selvom vi er meget forskellige og har forskellige holdninger og værdier i forhold til en række ting. Her i eksemplet den gode kop kaffe, men det samme gør sig efter min mening gældende med det kristne fællesskab.

Medlemmerne af Den Danske Folkekirke har alle sagt ja til at være en del af det kristne fællesskab i Danmark. Hvad dette fællesskab så betyder for den enkelte er meget forskelligt, men vigtigst af alt; der er plads til os alle!

Nogle medlemmer har udover deres konfirmationsforberedelse aldrig været i kirke søndag formiddag og kommer det heller ikke, men betaler gerne deres kirkeskat til kirkernes og hermed traditionernes vedligeholdelse.

Andre medlemmer kalder gerne sig selv for kulturkristne eller højtidskristne. Og det er dem, der, hvis de selv skal sige det, gør brug af sæsonkortet juleaften og så til barnedåb, bryllup og begravelse.

Og så er der os, der i al slags vejr og flere gange om måneden sidder på de gamle kirkebænke og fejre gudstjeneste sammen. Men hvad er det så vi fejrer? Det er med garanti også forskelligt fra person til person.

Hvad, der er vigtigt for mig at fejre, er, at kristendommen tilgiver. I modsætning til vores egne og andres og hele samfundets krav om perfektion, er der i vores kristendomsopfattelse både plads til at fejle, til at fristes og til at træde ved siden af. Selv vores helt slemme gerninger tilgives, hvis og når vi ser fejltrinnet og os selv i øjnene som det, vi er – nemlig helt igennem fejlbarlige.

Kristendom er også håb. Når det hele ser totalt håbløst ud, når ensomheden, afmagten og usikkerheden tager over, da ved vi, at der er et håb om trøst og en tryghed i, at vi ikke skal bærer hele byrden selv, men at der er én, der har taget teten for os, og som bærer med, når det hele bliver ubærligt.

Derudover er kristendom fællesskab. Selvom vi sagtens kan have vores egen, private tro, så er et grundelement i kristendommen, at vi mødes og deles om hinandens liv. Livet er en Guds gave, men ikke bare for den enkelte, man er nemlig ikke bare sit eget liv, man er også alle de andres liv. Og livet, ja det er ikke bare for mennesker, men også for dyr og planter, vand og jord. Skaberværket er noget, vi er fælles om!

Vi kan nok heller ikke komme udenom, at kristendommen også er svær. Den er svær at begribe. Den er fyldt af selvmodsigelser, paradokser og sære begreber som frelse, synd, evighed og Helligånd.

I dag er det pinsedag, og det betyder, at vi her i kirken skal lytte til lektien fra apostlenes gerninger, hvor vi hører om Helligåndens forenende kraft, der kommer til verden.
Her hører vi om fællestræk eller samhørighed mellem alle dem, der indtil da havde haft hver sit sprog, men nu pludselig kunne forstå, hvad der blev fortalt dem om Gud.
Vi hører om ildtunger, som satte sig på apostlene, og det var disse ildtunger, der gjorde det muligt for dem pludselig at kunne fortælle om Gud på helt fremmede sprog. På den måde forenede de mennesker i Gud og skabte relationer mellem vidt forskellige folkeslag - for pludselig havde de alle sammen dét tilfælles, at de kunne forstå, hvem Gud var. Med pinseunderet blev Guds budskab altså universelt.

Mennesker med vidt forskellige sprog og status samledes for at høre om, hvem Gud var og hvad han ville, og ikke mindst ville med dem, og det er jo stadig det, vi gør, når vi mødes her i kirken. Her genkender vi hinanden i ånden og lader Helligåndens kraft komme til udtryk i handlinger.

Her er det ikke alle vores forskelligheder, der står i centrum, men derimod samhørigheden og fællesskabet i Gud.
Her retter vi vores opmærksomhed ud mod hinanden og ikke ind mod os selv.
Her møder vi andre mennesker og ser dem gennem vores kristne briller og lægger på den måde mærke til den helt unikke værdi, som hvert eneste menneske rummer.
Og her husker vi på, at kærligheden til Jesus udtrykkes ved at holde hans bud, som vi hører i evangeliet i dag.

”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.”. Hvis vi behandler andre mennesker godt, så behandler vi altså Guds egen søn godt – så enkelt kan det siges. Vi er hellige for Gud og derfor skal vi behandle hinanden ordentligt.

Hvis vi tænker over det, så indgår ordet enighed både i ordene treenighed og i menighed, og her i pinsen vil vi fejre enigheden - samhørigheden og fællesskabet i Gud.
Kirken er ikke alene en murstensbygning, kirken er levende mennesker, der i fællesskab mødes i Guds ånd og går ud i verden og bærer vidnesbyrd om, hvordan Gud vil, at vi skal gøre; nemlig gøre en næstekærlig forskel for hinanden.

I dag, pinsedag, er det forståelsen og fællesskabets fødselsdag, så stort tillykke og rigtig glædelig pinse!

Amen.

hornbaek-2012-01

taanum-2012-01

borup-2012-01

kousted-2012-01

raasted-2012-02