Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad.
Ordsprogenes Bog 12,25

 

Ord og tanker

1.søndag efter påske 2012

Prædiken ved Maja Søgaard Kristensen

At gå i døden for et andet menneske. At gå i døden for alle menneskers skyld. Det er påskens under; at Gud ville gøre det for os. Hvem ville ellers gøre det? Gå i døden for en anden?

 

Ja, normalt vil jeg ikke belemre jer med, hvilke film jeg har været inde i biografen at se for nylig. Men en mørk og stormfuld aften i marts, havde min udkårne og jeg sat os godt til rette i de bløde biografsæder, fuldt bevæbnet med popcorn, slik og sodavand – nu skulle vi endelig, langt om længe, se den anmelderroste film om Hvidsten gruppen. En fantastisk og tragisk historie om mennesker i vores nære nærhed; en historie, som vi ikke kan forstå, har fundet sted for ganske få år siden, hele danmarkshistorien taget i betragtning.

Hvidsten gruppen, én af besættelsestidens mest berømte modstandsgrupper, var kernejysk og af englænderne regnet for én af Europas mest effektive grupper. Det gjaldt både til modtagelse af våben, sprængstoffer og faldskærmsudspringere, der blev kastet ned fra engelske fly. Gruppens arbejde var livsvigtigt for hele den danske modstandsbevægelse, og var forbundet med stor fare, da både tyske patruljer og fly var på jagt efter dem, så snart de opdagede de engelske maskiner.
Hvidsten gruppen lever i eftertidens minde med en næsten mytisk glans, og det skyldes blandt andet, at henrettelserne ramte en enkelt familie og en lille lokalbefolkning usædvanlig hårdt, men nok også, fordi gruppens medlemmer fremtrådte så stærke og seje. Det var almindelige folk, der tog en beslutning om at kæmpe for friheden. I filmen oplever man på tæt hold – og efter pålidelige, lokale kilder – ganske virkelighedstro, hvordan Hvidsten gruppen har følt det, da de blev anholdt og dømt og hvordan de fordrev den lange ventetid i fængslet og tog afsked med deres familier. Det er en stærk menneskelig historie om familier, sammenhold, solidaritet og om at ofre sig selv for andre. Om at sætte sit liv til, når det virkelig gælder - alt det, vi ikke rigtig oplever i nutiden.

Hvidsten gruppen blev altså et billede på, hvordan man kan sætte sit liv til for andre og ligger på den måde i fin tråd med, hvad der skete i påsken, dengang Jesus satte sit liv til for vores skyld.
Det er dét, vi har fejret i påsken, og nu siger Jesus til os i dag: “Kom med mig!” Og han siger det til Peter og til os alle. “Kom med mig!” Gå i mine fodspor. Giv alt, hvad I har, til hinanden! Ja, der er sørme noget at leve op til her efter påske! Vi skal leve op til Jesus og vandre i hans fodspor. Sætte vores liv til for hinanden. Dét – og intet mindre.
Og spørgsmålet kunne så blive, her i eftertankens tid efter påske, om vi vil gå linen ud? Vil vi sætte vores liv til for andre mennesker og ofre alt, hvad vi har og er? Kan vi gå linen ud som Hvidsten gruppen?

Jeg kom til at tænke på et digt af Benny Andersen, da jeg skulle finde svar på dét. Svar på, hvordan vi mennesker er og hvor langt vores godhed egentlig rækker.
 
Jeg har altid prøvet at være god.
Det er meget krævende
Jeg er en hund efter at gøre noget for nogen -
Holde frakker, døre, pladser
Skaffe nogen ind ved et eller andet og lignende.
Brede armene ud.
Lade nogen græde ud ved min skjorte.
Men når lejligheden er der
Bliver jeg fuldstændig stiv -
Vel sagtens en slags generthed.
Jeg rusker i mig selv -
Slå nu armene ud
Men det er svært at ofre sig
Når nogen kigger på det.
Så svært at være god i længere tid ad gangen.
Som at holde vejret.
Men ved daglig øvelse
Er jeg nu nået op på en time -
Hvis jeg ikke bliver forstyrret.
Jeg sidder helt alene
Med uret foran mig.
Breder armene ud gang på gang -
der er ikke spor i vejen.
Jeg er egentlig bedst,
Når jeg er helt alene.

Det er altså svært at være god i længere tid af gangen. Vi vil gerne være gode. Men med måde. Vi elsker vores børn, vores familie og venner, men en gang imellem kommer vi også til at svigte dem.
Vi har ondt af de syge, men derfor slipper vi jo ikke alt, hvad vi har, for at hjælpe. Vi sætter ikke vores liv til for hinanden. Måske nok for vores børn, dét vil vi, men ikke for alle de andre.
Vi er gode. Men med måde. Og vi må derfor se lidt af Peters fornægtelse af Jesus i os selv. Når vi fornægter hinanden den kærlighed, som vi egentlig burde leve i. Leve i- i lyset af påskens budskab om forsoning og kærlighed.

Men det er svært. Svært at gå linen helt ud. Vi siger nemlig - som Peter - både ja og nej til Jesus. Følger i hans fodspor og fornægter. Siger hermed ja og nej til Gud.

Og det er her evangeliet kommer ind og fortæller os, at Gud alligevel gerne vil have med os at gøre. For Jesus spørger Peter, om han elsker ham, om han vil følge ham. Peter, der før var som en klippe, der fulgte Jesus gennem støvede veje. Vandrede med ham på kryds og tværs gennem landet.
Peter, der fornægtede Jesus. Tre gange oveni købet.
Peter, der lovede og svigtede; lovede at følge Jesus, men svigtede ham, da det virkelig gjaldt.

Med andre ord: Peter og vi ligner hinanden. Men den opstandne Jesus møder Peter, og i stedet for at tale alvorsord med Peter, giver Jesus ham en chance til. Ligesom han gav os en chance til i påsken. Ligesom han giver os en ny chance hver eneste dag.

Og derfor bekræfter Jesus endnu en gang kærligheden, ikke Peters, ikke vores, men Guds kærlighed til os, da han giver ham en ny chance og spørger: Elsker du mig? Har du mig kær?

Peter får tre chancer til, én for hver gang, han fornægtede Jesus. Ligesom vi får en ny chance for at følge Jesus hver eneste dag.

Jesus har altså ikke opgivet Peter, og han har heller ikke opgivet os, men spørger også os igen og igen: Elsker du mig? Og vi får hver eneste gang en ny mulighed for at svare ja.

Gud kalder altså på os igen og igen og vil gerne have med os at gøre. Fortælle os, at vi er elskede af ham, og at vi nu skal følge ham. Gud kalder på os og siger: “Kom med mig. Tag dig af mine lam. Tag jer af hinanden.” Og større tillid kan ingen vise; har du mig kær, så pas på mine kære.

Amen.

hornbaek-2012-01

taanum-2012-01

borup-2012-01

kousted-2012-01

raasted-2012-02