Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad.
Ordsprogenes Bog 12,25

 

Ord og tanker

2. søndag efter trinitatis 2012

Prædiken ved Dorte Jørgensen
2. søndag efter trinitatis 2012

”Man skal ikke gøre regning uden vært”, er der et ordsprog der siger..
Det betyder, at man skal passe på ikke at forregne sig! Altså at tage stilling til noget/beslutte noget, uden at have undersøgt det grundigt..
Det er også det, Jesus er ved at forklare den store mængde mennesker, som flokkes om ham og forsøger at overtale Ham til at gøre dem til disciple.
Der er unge og gamle mellem hinanden.. der er kvinder og mænd.. der er veluddannede og arbejdere..
Alle har de et ønske om at følges med denne rabbi.. denne læremester, som har gjort store undere og gerninger, så de ikke er i tvivl om, at Han er og kan noget særligt..
Og alle har de lyst til at have en plads tæt på ham.. så tæt som de 12, der står ham nærmest..
Jesus har ikke brug for dem som disciple.. ikke som de 12..
Han har valgt de mænd, han har brug for..
Og selv om han oprigtigt holder af den enkelte i den store skare og ikke kan lade være at røres og hjælpe og helbrede og give mad.. selvom det slet ikke er det, han er der for..
Så irriterer mængdens skubben og larmen ham alligevel, og tilråbene og bønnerne fra de mange om at måtte følge ham som hans disciple er han ved at få nok af..

Han finder en lille høj, hvor han kan få mængden i tale fra, og råber ud til dem:
Hvis nogen ikke hader sin far og mor og hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel!!
Der bliver helt stille..
Hvad siger han!!
Har han ikke hele tiden talt om, at man skal elske.. ikke alene sin ven men også sin fjende!
Og nu dette!!!
Jesus fortsætter med et par lignelser, som får dem til at forstå, at man netop ikke kan gøre regning uden vært..
At alting har en pris.. og at man må vurdere, om man kan betale den, inden man køber..
Skal man bygge et tårn, går man vel ikke i gang, førend man har overblik over økonomien i det og ved, at man har penge nok til at fuldføre!
Er man hærfører, overvejer man vel, om man kan slå fjenden, førend man udfordrer ham til krig!
Og drager han i krig mod en og opdager, at han er stærkere, forsøger man vel at indgå våbenhvile og overtale ham til fredelig overtagelse, i stedet for at blive udraderet!!
--
De klogeste i mængden forstår budskabet…
Det er ikke gratis at være Jesu discipel..
Det koster… åbenbart endda enormt, - for prisen er, at man kan lægge alting bag sig for at kunne gå med..
Ja, det lyder, som koster det livet.. siden man ikke alene skal hade sit liv, men også være parat til at forlade alle de mennesker man har kær..
Ja, man skal have det, som om man hader både dem og livet .. ellers er man ikke parat..
--
Jeg er sikker på, at Jesus opnår det ,han ønsker, med sine ord..
Jeg er sikker på, at køen med kommende discipelaspiranter er ultra kort, efter han har talt færdig, hvis ikke ligefrem ikke længere eksisterende..
For hvem hader både sin mor og far, sin hustru og sine børn, sin broder og søster… og sit liv!!
Ikke mange,
 gudskelov!!
Jeg får det billede, at dem, der er parat til at følge Jesus, er dem ,der ellers ville have meldt sig i fremmedlegionen..
Fremmedlegionen som har ry for at være en meget barsk hær, som kun de færrest har interesse i at blive indrulleret i..
Selv om legionen har hjemme i Frankrig og kæmper for Frankrig, så er langt hovedparten af soldaterne fra andre nationer..
De er netop ofte mænd, som ikke elsker..
Som ikke har nogen derhjemme, de vil tilbage til..
De har ofte intet hjem, ingen, de regner for kær familie, ingen tro, ingen ære, ingen stolthed, intet land, de kalder deres..
Derfor kan de i princippet kæmpe mod hvem som helst, på hvilken som helst side.. det betyder ikke noget, hvem der er ven, og hvem der er fjende..
For det, de arbejder for/går i krig for, er penge… og ikke fædrelandskærlighed..
--
Men naturligvis kan man ikke sammenligne de disciple, Jesus taler om, med mænd uden tro, stolthed og ære..
For det skal den discipel, Jesus taler om, jo netop have i rigt mål!!
Han skal være ufattelig tro - ikke overfor noget menneske - men overfor Gud..
Han skal være ufattelig stolt.. ikke over sig selv og sit eget.. men over at være i Guds tjeneste..
Og han skal være uendelig ærekær.. ikke over, hvad han gør eller er.. men over for den opgave, han har, og som han er identisk med.. nemlig at lære af Kristus og formidle det videre, uanset hvad det koster, og hvad der sker..
--
Jamen, er de 12 da sådan?
Nej… langtfra, da Jesus vælger dem.. og heller ikke da han bliver taget til fange og korsfæstet..
Der er de ganske som alle os andre… de vil det godt, men evner det ikke..
Men de bliver sådan, da de pinsedag modtager Guds levende, inspirerende Ånd..
Da lever de ikke længere for dem selv.. de frygter ingen.. de elsker først og fremmest Gud - og ønsker kun at tjene sagen - nemlig at udbrede evangeliet og skabe menigheder.. uanset at det er dødsens farligt..
--
Når vi i dag læser Jesu ord om at hade alle dem man normalt elsker.. og at det er prisen for at være hans discipel, så skal det ikke forståes således, at vi bogstaveligt talt skal hade dem..
Men det betyder, at vi skal være fri af dem..
Det betyder, at vi skal være så meget os selv, at vi over for de mest betydningsfulde mennersker i vort liv - vores far og mor og vores søskende, ægtefæller og børn kan sige, hvad vi står for og tror på, uanset de ringeagter os eller forsøger at tale os fra det..
Det betyder, at vi ikke lader os påvirke eller presse til at tænke som dem, tro som dem, eller lade være at tro som de, der er ”ikke troende”!

Jeg kender det fra min familie.. og fra mine venner… ikke fra alle, men absolut fra en del af dem, at de ser på mig med øjne, som om jeg er en fremmed og underlig fugl, når jeg fortæller om min tro.
De forsøger at nedgøre det, jeg tror på.. de forsøger at fortælle mig, at jeg er naiv.. godtroende.. utilregnelig..
Ikke på samme aggressive måde, som jeg forestiller mig, disciplene på Jesu tid har været ude for… men alligevel med brod nok til, at jeg mærker min forskellighed og deres uvilje mod at lytte og tage mig til sig lige der..
Jeg ved ikke, om I andre her kan genkende det, men jeg forestiller mig det..
Hvis I altså taler højt om det, I tror på, og dermed udsætter jer for andres dom over jer…
Jeres nærmestes.. jeres kæres..
Jeg hader ikke mine forældre.. mine søskende.. mine børn.. jeg elsker dem..
men jeg er fri af dem på den måde, at jeg ikke har behov for, at de forstår hele mig..
Jeg har ikke behov for at synes som dem..
Tænke som dem..
Have de samme værdier som dem.. hvis deres værdier ikke er mine værdier..
Derfor regner jeg mig selv som Jesu discipel i al beskedenhed… og jeg mærker, at jeg er det… også i hans øjne..
Men nu trænger jeg mig heller ikke fysisk ind på Ham, så Han er ved at blive klemt ihjel.. jeg nøjes med at læne mig ind til Ham, idet jeg tager imod hans invitation, som han siden har sendt ud…
Kom til mig, alle I som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile..
For derfra hvor han taler disse ord, har han overblik og rummelighed nok til enhver..
Nu har han styrken og pladsen til, at også du og jeg kan læne os mod Ham og følge ham, så vidt det er os muligt…
Ikke på betingelse af at vi skal hade, men nu med opfordring til, at vi skal elske… familie, ven såvel som fjende…
Amen

hornbaek-2012-01

taanum-2012-01

borup-2012-01

kousted-2012-01

raasted-2012-02