Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad.
Ordsprogenes Bog 12,25

 

Ord og tanker

10. s. efter trinitatis 2012

Prædiken ved Dorte Jørgensen
10. søndag efter trinitatis 2012
Salmer: 369, 130, 56 - 46, 473, 29

Danske TV2 - altså musikerne - har skrevet en sang, som I måske kender. Den hedder "Kom lad os brokke os" og spidder typisk dansk mentalitet.
I sangen klages der over alt:
Voldborgs usikre vejrprognoser.
At vores fodboldhold er for dårlige, når de ikke vinder EM eller VM.
At kvindehåndbold er en dårlig erstatning.
At tv-programmerne er for ringe.
At der er for meget vold og for lidt susse.
At kvinder tillader sig at kåre "årets skvat". Osv. osv.
Og omkvædet lyder:
Kom lad os brokke os
det er nok det vi har det bedst med
lad bare de andre slås
det er da synd for dem, men på den anden side,
det kommer sådan set ikke rigtig os ved.

Vi har rigeligt at se til med vores eget liv,
og det er stadig bedre at rive end at blive revet i.
Ja, vi har mere end nok at gøre med vores eget liv,
og det er stadig bedre at flå, end at blive flået i.

Og jeg ved ikke med jer, men når jeg hører TV2 sang, så kan jeg ikke lade være med at le den latter, der betyder, at jeg føler mig set og taget lige på kornet.
For jeg kender udmærket den rare følelse af sammenhold, det giver, når jeg sammen med andre danskere begynder at rakke ”samfundet” ned.
Det er præcis, som det siges i den gammeltestamentlige Ordsprogenes Bog: Sladder er som lækkerbiskner, det glider helt ned i maven, ahhhh.
Og er det ikke sladder -  når man fuldstændig hæmningsløst bare giver sig hen til negativiteten og ikke skelner mellem sort og hvidt..
Bare kører alt over en kam ... og har det rart med det!
--
Jeg kan i hvert fald sagtens føle mig truffet over TV2's sang - og også over Jesu ord ,som vi hørte for lidt siden, og som betyder præcis det samme:
”Folk i dag kan bedst sammenlignes med børn ,der sidder på torvet og beklager sig.”

Og hans ord havde ikke været anderledes, havde det været anno 2012, han havde passeret over rådhustorvet i Randers og lyttet til folk, der sludrede på bænkene der.
”Alting er bare blevet så dyrt! Tænk, den bluse her måtte jeg give over 400 kr. for! Det giver ingen mening!! Hvor er vores samfund på vej hen!!”
--
Og selv om det er dansk mentalitet ... og åbenbart også mentaliteten, der hvor Jesus befandt sig den dag,  og vel noget vi tænker er ret uskyldigt,- for vi mener det jo ikke så alvorligt ... så farer han alligevel fuldstændig i flint over det og lover dem alle, at det skal gå dem værre på dommens dag end Sodoma og Gomorra, som vi ellers ved det gik slemt nok. Pga. disse byers syndighed brændte Gud dem ned til grunden, så der kun var den sortsvedne jord tilbage, ved at lade svovl og ild regne ned over dem (1 Mos. 19).

Men det er også, fordi al denne negativitet - denne - brokkementalitet - fører noget slemt med sig, som vi ikke tænker på.
For den betyder nemlig, at det sorte inden i os - som en snebold, der ruller ned ad bakke og vokser sig større og større - tiltager i omfang og forvandler sig til dræbende gift.

Sådan var det jo det gik til, at Johannes Døberen endte med at blive halshugget, og Jesus endte på korset. Fordi nogle begyndte at tale negativt om dem, og det bredte sig som en steppebrand og satte hele folkemængder i bevægelse.
Og er der så et gement menneske med magt og indflydelse, kan vedkommende lige så fint styre menneskemængden til hvad som helst i dens blodrus.
Historien er fyldt med eksempler.
--
Ja ja, vil nogen nok sige … skulle en smule brok kunne udarte til den slags, det er da vist vildt overdrevet. Men nej. Se på hvad Jesus siger:
Johannes fastede, og folk sagde, han var vanvittig.
Menneskesønnen både spiser og drikker, og folk kalder ham en frådser og en dranker!
Og således kan alt få en drejning med et lille, elegant tvist, således at betydningen ændres radikalt, og det er umuligt at få historien standset og drejet tilbage til udgangspunktet.
--
Jeg tror, at det, der hidser Jesus op i den grad, er farlen i brokkementaliteten.
Men også dumheden..
Hvorfor sidde og brokke sig, i stedet for at rejse sig og gå i gang med at ændre på det, man er utilfreds med?
Jeg tror også, der er en dovenskab i vores brokkementalitet … det er skønt at klage over noget uden for alvor at ville gøre noget ved det.
Helt anderledes ville det være, hvis vi, hver gang vi synes noget var uretfærdigt, virkeligt gik ind i sagen og forsøgte ad politisk vej at ændre på tingene.

Eller hvis vi vendte det om i stedet.
I stedet for at sige: ”Alting er bare blevet så dyrt! Tænk, den bluse her måtte jeg give over 400 kr. for! Det giver ingen mening!! Hvor er vores samfund på vej hen!!” Så kunne man sige: Denne bluse har kostet 400 kr. Hvor er jeg glad for, at jeg faktisk har råd til den. Jeg lever i et rigt samfund! Og så er den sikkert ikke lavet af fattige børnearbejdere, men af et menneske, som får en anstændig løn!

Tænk hvis torvet var fyldt med mennesker med den mentalitet ... positivitetstænkning!
Det ville være et trist sted at være et gement magtmenneske ... man ville umuligt kunne hidse menneskemængden op.
1. Se Johannes han faster! Han spiser ingenting! Han er ikke som os!
2. Nej det er rigtigt! Måske har han fundet på en smart måde at tabe sig på… Jeg tror også jeg vil prøve det ind imellem…
Eller om Jesus:
1. Se Jesus, han spiser og drikker sammen med toldere og syndere! Han er forkert..
2. Hold da op - så må det betyde, at de også er mennesker, som vi skal være sociale sammen med ... jeg vil straks invitere dem hjem til en hyggeaften..
 
Overdrivelse fremmer forståelsen, men det er ikke det halve galt, at det er sådan, vi påvirker hinanden.
Lad os derfor tænke over Jesu ord og TV2's tekst.
Og lad os så igen se på os selv … hver især …og vende vores ord, lige inden de som skrubtusser smutter ud af munden på os.
Amen

hornbaek-2012-01

taanum-2012-01

borup-2012-01

kousted-2012-01

raasted-2012-02