Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad.
Ordsprogenes Bog 12,25

 

Ord og tanker

8. s. efter trinitatis 2012

Prædiken af Dorte Jørgensen
8. søndag efter trinitatis 2012
Salmer: 747, 448, 179 - 701, 473, 13

Da jeg var barn, så jeg engang i et Anders And-blad en fortælling om de tre små grise. De tre små grise legede og legede hele dagen og tog ikke ret meget alvorligt. Men så fik de nys om, at ulven var på vej. Og de byggede hver et hus for at undgå at blive spist af ulven.
Først kommer ulven til den ene lille gris´ hus.
Denne gris er doven, så den har bygget sit hus af strå. Ulven puster og pruster, og huset falder hurtigt sammen. Den lille gris når netop at stikke af og løbe i sikkerhed hos sin mellemste bror, førend ulven står uden for døren der.
Denne gris er også ret doven, så dette hus er bygget af - ja nærmest pindebrænde. Og da ulven først begynder at puste og pruste, står huset ikke længe, og de to grise når kun lige at løbe hen til deres storebror, og han at smække døren efter dem, førend ulven står udenfor.
Han har bygget sit hus af sten, og uanset at ulven puster og pruster, kan han ikke vælte huset. Han prøver så selvfølgelig skorstenen, men grisene har opdaget det og sat en gryde vand over ilden. Og da ulven falder i og skolder sig, suser han af sted, og de så ham ikke siden ...

Den historie kommer jeg til at tænke på, når jeg læser evangeliet til i dag, hvor vi hører om den dumme mand, som havde bygget sit hus på sand, og hvorledes det blev skyllet væk i uvejret, medens den kloge mand, som havde bygget sit på klippen, bevarede såvel hus som liv.

Klippen er Kristus … Gud. Og pointen er, at når det stormer i et menneskeliv, er det kun den, der har fundamentet i kristentroen i orden, som klarer at ride stormen af.
Pointen er også, at vi ikke skal tage fejl, når vi vælger profet - altså den hvis udtalelser vi retter os efter, lever efter.
”Jeg vælger da ikke at lytte efter nogen profet!” vil nogle af os måske sige. Men det er ikke sandt. Vi bliver alle påvirket af noget og nogen … og det noget eller nogen, vi lader os påvirke af, er vores profet. Eller jeg burde måske snarere sige profetER, for vi har uden tvivl alle sammen flere, som vi lytter efter, og som har større eller mindre betydning for os.
De profeter kan være alt fra ugebladsskribenter til politikere, fra forældre til finansrådgivere, fra fitnessinstruktørere til vores koner og mænd.

Og naturligvis er det godt at lytte til og blive klogere af forskellige former for rådgivere. Vi har alle brug for rådgivning for at træffe gode beslutninger og manøvrere trygt i livets skærgård. Rådgivning i mange anliggender. Rådgivning af mennesker, som har forstand på alt muligt mellem himmel og jord, og som vi har brug for for at leve det gode liv..
Men først og sidst skal vi lade os råde og vejlede af og bygge på … Kristus.
Gør vi ikke det, vil vi fare vild og i en stormflod - altså når livet bliver rigtig barsk og hårdt, og ingen menneskelige rådgivere længere har gode råd - formentlig bliver skyllet væk.
--
I dag har vi døbt den lille … hvis fundament nu hviler på og i Kristus.
I faddertiltalen for lidt siden var det et andet blillede, der blev talt om. Der hørt vi, at ...   nu er blevet podet som en lille kvist på den stamme, som er Kristus.
Men betydningen er den samme … al næring bliver hentet i stammen og sendt ud til kvisten, således at den kan vokse og blomstre og sætte frugt. Og den frugt vil blive god, fordi næringen er rigtig og rigelig..
--
Men hvordan ved vi senere i livet, om vi har ”bygget vores hus på klippe eller på sand”?
Hvordan ved vi, om vi er ”kristne nok” for det at være døbt gør vel ikke det hele?
Vi ved det, når vi lytter til Jesu ord om at elske Herren og sætte al vor lid til ham. Altså stoler på Ham, også når vi ikke forstår en pind af hvad der foregår.
Vi ved det, når vi lytter på Kristi ord om, at vi SkAL elske vores næste, så vi lever den næstekærlighed ud, Gud ønsker, vi mennesker skal have til hinanden - dvs. at vi vil hinanden det bedste, at vi hjælper og gør det bedste, vi kan, for at hjælpe hinanden til et godt liv.
Også når vi ikke føler kærlighed til hinanden skal vi være, som om vi gjorde..
Vi skal ikke dømme og fordømme hinanden.
Derfor er det faktisk, at alle ordene, som vi har hørt Jesus sige i dag, er blevet til. Han taler netop ordene om klippen og sandet ind i en sammenhæng, hvor mennesker har glemt, hvad klippen er, og er afsporet godt og grundigt undervejs.
Han taler ind i sin tids jødiske levevis, hvor det pludselig er blevet skik at dele mennesker op i rene og urene… og hvor budene givet af Gud har fået en drejning, således at menneskene kan få magt over hinanden. Og sådan var de naturligvis ikke tænkt.

Derfor skal vi hele tiden tilbage til kilden i kristendommen, og ikke blindt stole på, hvad profeter/lærere/præster/coaches/rådgivere har sagt i tidens løb, og så ukritisk bygge videre på det.
For mennesker har i sig noget, som før eller siden drejer Guds ord, således at det bliver forkynderens ærinde, de tjener, og ikke den almægtige. Og så kommer vi nemt til at sidde i vores stråhuse i stedet for huse af sten bygget på klippegrund … umulige at vælte omkuld..
---
Derfor er der i dag en del spørgsmål, vi hver især må stille os selv for at undersøge, hvor vi befinder os henne i forhold til Kristus. Om vi har bevæget os væk eller aldrig er kommet derhen ad, fordi vi har fulgt forkerte profeter hele tiden…
Og denne kiggen os selv i kortene vil aldrig få ende, for falske profeter vil ustandseligt prøve at indfange os og få os til at købe deres ideér. De kan slet ikke lade være…
Det er altså op til hver enkelt af os at prøve, om vi lever i lyset af Gud, eller i skyggen ...
Amen.

 

hornbaek-2012-01

taanum-2012-01

borup-2012-01

kousted-2012-01

raasted-2012-02