Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad.
Ordsprogenes Bog 12,25

 

Ord og tanker

Vielse af homoseksuelle - hvad står der i Bibelen?

Det skal understreges, at temaoplægget nedenfor er udarbejdet, inden biskoppernes forslag til bibellæsninger ved vielse/velsignelse af homoseksuelle par blev offentliggjort. De foreslåede tekster kan ses via dette link.
* * * * *

Temaoplæg udarbejdet af sognepræst Maja Søgaard Kristensen til menighedsrådsmøde i Borup sogn den 26. april 2012
Bemærk: Bibelopslag er påkrævet for forståelsen af dette temaoplæg
* * * * *

Indledning    
   I Bibelen står der intet skrevet om vielse af homoseksuelle. Til gengæld er homoseksualitet beskrevet flere steder i den hellige bog, og det er et uddrag af disse tekststeder, som jeg vil se nærmere på i det følgende.
   Homoseksualitet er både i samfundsmæssig og bibelsk sammenhæng et aktuelt og omdiskuteret emne. En af grundene til den store interesse er den højaktuelle og til tider ophedede debat om ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle i forhold til vielser, hvilket der snart sættes en milepæl for. Fra fredag den 15. juni 2012 har landets præster nemlig mulighed for at vie homoseksuelle par ved hjælp af et kønsneutralt ritual.
   Vi er alle under stor indflydelse af den tid, det sted og den kontekst, som vi lever i, og disse forhold med flere er afgørende for den måde, hvorpå vi opfatter verden og herunder, hvordan vi forholder os til homoseksualitet. Jeg finder det imidlertid vigtigt ikke at glemme den historiske og kulturelle afstand, der er mellem nutiden og Bibelens tid. Det gør det sværere at forstå teksterne, og det indebærer, efter min mening, at der ikke uden videre kan sættes lighedstegn mellem nutidens og Bibelens perception af homoseksualitet. Derfor er det relevant at udforske datidens samfund og levevis for at opnå større forståelse for datidens tænkemåder.

 

Definition
   Homoseksualitet set i relation til Bibelen er et komplekst emne, der kan anskues fra mange forskellige vinkler, hvorfor en definition er nødvendig. Begrebet homoseksualitet har været kendt før selve ordets oprindelse i 1869. Det homoseksuelle begær nævnes blandt andet i den græske oldtid hos digteren Sappho og senere hos Platon, mens Aristoteles omtaler pæderastiske forhold (homoseksuel omgang med drenge, særligt fra tidlig pubertet til voksenalder) blandt forskellige homoseksuelle tilbøjeligheder. Begrebet er altså blevet opfattet forskelligt til forskellige tider, hvorfor det også er afgørende at sondre mellem homoseksualitet som anlæg og som handling. Derudover er en tolkning af den enkelte tekst altid af stor vigtighed, blandt andet fordi ordet homoseksualitet som før nævnt ikke er et ord, der eksisterede i antikken.
   Jeg har til dette temaoplæg kun sat mig ind i homoseksualitet blandt mænd, da det som udgangspunkt er det, de udvalgte tekster i Bibelen nævner. Enkelte steder antydes kvindelig homoseksualitet, men disse tekster er meget sparsomme.

Eksegetisk analyse af udvalgte tekster fra Bibelen
3. Mos. 18,22 og 20,13    
   3. Mos. 18,22 og 20,13 er indbefattet i hellighedsloven (3. Mos. 17-26), hvor Gud i en række henseender giver love og bud til israelitterne for at afgrænse dem fra egyptisk og kanaanæisk kultur, altså fremmede kulturer, for at folket og dets hellighed kan overleve (3. Mos. 18,3).
Blandt forbud mod en række seksuelle forhold står forbuddet mod kønslig omgang med personer af samme køn udtrykkeligt i 3. Mos. 18,22 og 20,13, og det skal straffes med døden (3. Mos. 20,13).
   Jeg mener så absolut ikke, at vi kan læse forbuddet som umiddelbart normativt for nutiden, men derimod skal vi tage højde for den historiske og kulturelle afstand. Her er der efter min klare overbevisning tale om en anden tids love og bud, som på ingen måde er moralsk gældende i den vestlige verden i dag. Vi må selvfølgelig også tage klart afstand fra den dødsstraf, som nævnes i 3. Mos. 20,13.
   Læg her mærke til, at det kun er den mandlige homoseksualitet, der bliver fordømt, hvilket kan skyldes det reproduktive aspekt. Ved homoseksuelt samkvem gik sæden tabt, og slægten, og hermed folkets velsignelse, blev ikke forøget. Det er altså handlingen og ikke anlægget eller motivet bag, der fordømmes.
   Hvis man på baggrund af disse tekster skulle tale for en fordømmelse af homoseksualitet, så kunne man bruge det argument, at det strider mod den gudskabte ordning for køn, ægteskab og familie (læs her blandt andet det nuværende vielsesrituals tekster til brug for heteroseksuelle par).

Rom 1,18-32
   Rom 1,18-32 tolkes generelt som den mest centrale tekst vedrørende Bibelens syn på homoseksualitet, og ved en tekstnær læsning fordømmes homoseksualitet. Teksten synes ikke at have karakter af formanende bud, men beskriver konsekvensen af, at det ikke er skaberen, men derimod skabningen, der æres og takkes.
   Her vægter jeg atter, at det er svært at tolke tekster om seksualitet fra en anden tid og kultur direkte ind i vores tid og kultur, og jeg må igen betone vigtigheden af at læse en tekst i dens større kontekst.
   Jeg mener, at denne tekst skal ses i forhold til hedningenes afgudsdyrkelse, og ser her homoseksualitet som et konkret udslag af Guds vrede og ikke et fænomen, der fremprovokerer Guds vrede. Hovedsagen er altså afvisning af kendskab til Gud, og synden er menneskets selvrettethed, da man herved vender sig væk fra Gud og medmennesket. Man kan altså ikke anse homoseksualitet for mere syndigt end de andre former for uretfærdig opførsel, som nævnes i Rom 1,28-31.
   Jeg bemærker også, at Paulus ikke retter opmærksomheden mod de homoseksuelle individer, men ser homoseksualitet som et billede på det universelle frafald, det er altså selve handlingen, der fordømmes, og ikke anlægget eller motivet bag.
   Hvis man på baggrund af denne tekst skulle tale for en fordømmelse af homoseksualitet, så skal man tolke teksten som et generelt og principielt udsagn, der gælder til alle tider, uanset om den står i en hedensk kontekst eller ej.
Jeg har også hørt personer, der fordømmer homoseksualitet, bruge den begrundelse, at homoseksualitet er én blandt andre seksuelle perversioner, der skal opfattes som synd. De opfatter altså homoseksualitet som et udslag af menneskets frafald - fra at ære skaberen til at ære skabningen - og herved som en bespottelse af Guds vilje og skaberorden med de dertilhørende kønsroller.
   Derudover bliver det også ofte påpeget fra den fordømmende side, at seksuelt samkvem hører til ægteskabet, hvorfor homoseksuel praksis må anses som forkert, i hvert fald lidt endnu da…
   Man kan så spørge på den anden side: Står vi ikke alle under Guds dom? På den baggrund har heteroseksuelle mennesker ingen ret til at fordømme homoseksuelle mennesker - eller for den sags skyld mennesker i det hele taget.

1 Kor 6,9-11
   1 Kor 6,9-11 indgår i Paulus’ brev til den unge menighed i Korinth under et afsnit om retspleje. Her opridses de kategorier af uretfærdige, som nægtes adgang til Guds rige i et såkaldt lastekatalog.
   Der er bred enighed om, at den danske oversættelsen fra græsk ”mænd, der ligger i med mænd” er vanskelig. Det er nemlig ord med adskillige betydninger. Og enhver oversættelse er blot én tolkning af teksten. De græske ord, som oversættes med ovenstående, kan blandt andet betyde blød, svag eller feminin og betegne den passive part i det homoseksuelle forhold, som for eksempel en mand, der lader sig udnytte til homoseksuelt samkvem. På samme tid bruges et græsk ord, som har et aktivt aspekt med betydningen en mand-ligger, der tager initiativet.
   Efter at have analyseret denne tekst er jeg kommet frem til, at teksten lige så godt kan omhandle pæderasti eller prostitution og altså ikke homoseksualitet i almindelighed, hvilket kan tale imod en fordømmelse af homoseksualitet.
   Hvis man på baggrund af denne tekst skulle tale for en fordømmelse af homoseksualitet, så skal man, ud over at foretage en tekstnær læsning, også anvende de argumenter, som er beskrevet ovenfor i tidligere afsnit, herunder at al seksuel samkvem er forbeholdt ægteskabet. Hvad angår den tekstnære læsning, kan man bemærke, at der i teksten ikke omtales homoseksuelle kvinder, hvorfor et lesbisk forhold i relation til denne tekst ikke står til fordømmelse.

Afrunding
   Diskussionen om homoseksualitet i Bibelen er vedvarende og holdningerne mangfoldige. Der er altså ikke ét bibelsk syn på homoseksualitet, men ved at sammenstille fortalere og modstandere kommer nuancerne til syne.
Det skal i dette temaoplæg betones, at jeg personligt lægger mig i forlængelse af fortalerne, hvis synspunkter jeg finder mest overbevisende. Jeg vil i den forbindelse særligt fremhæve den kulturelle og historiske afstand.
   Hvis man derimod går ind for en fordømmelse de homoseksuelle, så skal man lave en tekstnær tolkning med belæg i skabelsestanke og ordningsteologi. Modstanderne fokuserer på de enkelte tekster og lader Det Gamle Testamente være en lige så troværdig kilde til kristen etik som Det Nye Testamente, hvilket efter min holdning er forkert.
   Fortalerne nedprioriterer hensigtsmæssigt teksternes normativitet til fordel for enten en historiekritisk tolkning eller en bibelsk helhedsforståelse, hvor Jesus og hans forkyndelse står i centrum. Det vil sige, hvor den kristne etik begrundes i Guds ubetingede kærlighed til mennesket, som ikke afhænger af køn, seksuel orientering, hudfarve, nationalitet etc..
   Som teolog og præst mener jeg ikke at kunne pege på noget sted i Bibelen, hvor Jesus sætter grænser for kærligheden mellem elskende, hvem de så end er, og med hvilken seksuel orientering de er skabt. Læs eksempelvis Joh 13,34-35 (Det nye bud): Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden. Hvis vi har kærlighed til hinanden, er vi altså disciple af Jesus, og her nævnes intet om køn eller seksuel orientering.
   Med baggrund i Luk 18,9-14 (Lignelsen om farisæeren og tolderen) er det endvidere værd at bemærke, at mennesket ingen ret gives af Gud til at dømme andre mennesker, end ikke i de tilfælde, hvor de synes at udføre syndige handlinger. I forlængelse heraf må jeg også tage stærk afstand fra modstanderes fordømmelse og krav til homoseksuelle om afholdenhed eller personlig forandringsproces. Jeg tror, at vi er skabt af Gud, sådan som vi nu engang er skabt.
Personligt betragter jeg homoseksuel udøvelse som moralsk acceptabelt, forudsat at de homoseksuelle – som alle andre – lever i ansvarlighed over for Gud og medmennesket (her henvises atter til kærlighedsbuddet og en helhedsforståelse af Bibelen(1) ). Jeg anser hermed ikke homoseksualitet for at være en synd. Det forholder sig jo tit sådan, at når vi mennesker tænker på synd, så har det gerne noget med chokolade eller sex at gøre, men den ægte synd vil i mine øjne altid være at falde ud af de gode og kærlighedsfulde relationer til Gud og til andre mennesker.
   Som en sidste bemærkning er det vigtigt for mig at tilføje, at jeg holder uendelig meget af rummeligheden i Den Danske Folkekirke. Jeg er taknemmelig for, at der er plads til os alle, fortalere såvel som modstandere af homoseksualitet, og min respekt for modstandernes holdninger må aldrig betvivles.
Det skal også i dette temaoplæg nævnes, at jeg er parat til at vie homoseksuelle par i De Fem Sognes kirker, hvis eller når det ønskes.

(1) Jeg indrømmer gerne, at det er svært at tale om en helhedsforståelse af Bibelen, idet Bibelen er en fantastisk, mangfoldig og til tider selvmodsigende bog, som gør det umuligt at følge hvert eneste af dens bud og anvisninger. Apostlen Paulus skriver eksempelvis i 1 Kor. 7 om ægteskab og ugift stand, og her nævner han, at det er bedst for mennesket at leve som ham, nemlig alene og i seksuel afholdenhed. Paulus siger dog videre i teksten, at hvis man ikke kan leve alene, så skal man indgå ægteskab. Her anes Bibelens mangfoldighed - og rummelighed.

hornbaek-2012-01

taanum-2012-01

borup-2012-01

kousted-2012-01

raasted-2012-02