Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad.
Ordsprogenes Bog 12,25

 

Ord og tanker

2. s. i advent 2011

Prædiken af Maja Søgaard Kristensen
2. søn. i advent, den 4. december 2011

Lige nu er vi danskere i gang med alle juleforberedelserne. Vi julepynter vores hjem, vi bager julesmåkager, vi køber julegaver og brænder mere eller mindre utålmodigt kalenderlyset ned til den 24. december. Og midt i denne søde adventstid, hvor vi venter på Herrens komme, skal vi så forholde os til dagens evangelium.

Jesu fortælling om de ti brudepiger er barsk – den er ikke for børn, og jeg var da selv lige ved at få julethéen galt i halsen, da jeg fandt ud af, at det var de ti brudepiger, jeg skulle prædike over i dag. De står unægteligt noget i vejen for juleglæden, og hvad skal vi egentlig gøre ved dem?

Jesus fortæller i dag om ti brudepiger, der ville gå brudgommen i møde. Fem af dem var tankeløse og fem var fornuftige. De tankeløse tog deres olielampe med – men ikke ekstra olie. De fornuftige tog deres olielamper med og samtidig noget ekstra olie – for alle tilfældes skyld. Og så sker det, at tiden trækker ud, inden brudgommen kommer og alle falder i søvn. Da brudgommen så endelig kommer, så de kan lyse ham til bryllupsfesten, som tradition foreskrev, er de fem tankeløse pigers lamper løbet tør for olie og de fornuftige vil ikke dele deres olie med dem. Og mens de tankeløse forsøger at få fat i ekstra olie, så går bryllupsfesten i gang og de bliver lukket ude.

Der er altså ikke meget gløgg og æbleskiver over dagens dommedagslignende evangelium, det er sørme alvor det her!

Vi hører om fem brudepiger, der var forudseende og som havde taget ekstra olie med, men vil det så sige, at de kun har sig selv at takke for, at de kom med til festen? Hvis fortællingen skal tages for pålydende, så ender det med, at både frelsen og fortabelsen er selvforskyldt. Kender du din besøgelsestid, så kommer du ind – og gør du ikke, så ender du udenfor den lukkede fest. Akkurat som i børnesangen om bageren på Nørregade: har du penge – eller olie – så kan du få, men har du ingen, så må du gå. Problemet er bare, at det budskab ikke rummer for 50 øre kristendom i sig, en selvforskyldt frelse er nemlig ikke en frelse, men en fortjeneste.

Og det kan heller ikke hjælpe, at vi bliver forargede på de tankeløse pigers vegne og tænker: ”Han ku’ da godt have lukket dem ind, det var da en smålig brudgom”. Eller over de kloge brudepiger: ”De ku’ da godt have givet de andre noget af deres olie, det var da også synd for dem”. Det tænker vi selvfølgelig, fordi vi kender ham, der fortæller lignelsen, og han plejer jo at sige, at vi skal give til dem, der mangler, og tage imod dem, der er uden for, ligesom Gud tager imod og er barmhjertig. Og det er da også utrolig grimt at sige, at nogle er kloge og andre tankeløse, og at de tankeløse bliver lukket ude fra festen.

Det er jo kun godt, at vi har lært så meget af Jesus, at vi synes, at det er synd for de tankeløse piger i fortællingen og også har lært, hvad nåde er: At det ikke skal gå os eller andre, som vi har fortjent – men at Gud af sin kærlighed til os giver, hvad vi ikke har fortjent.
Men hvis vi vil lære af fortællingen, så må vi høre, at den ikke handler om nogle andre – om at de og de er kloge og dem og dem tankeløse; nogle kommer ind, og andre bliver lukket ude – nej, den handler om dig og mig og vores egne liv. Vil vi være tankeløse og spilde vores liv og vores livs opgave på at ligge og snorksove med en slukket lampe – til gavn for ingen? Eller vil vi være kloge og satse alt på at holde blus på lampen og bære et lille lys i mørket?

Det er nemlig vores livsopgave; at bære blus for andre mennesker, at være små lys i mørket til hjælp og opmuntring for andre. Jesus siger i begyndelsen af Bjergprædikenen: ”I er verdens lys. Man tænder ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres far, som er i himlene”.

Det er det samme, som dagens evangelium siger. Det lys, vi har fået af Gud, den nåde og kærlighed, som vi møder i Jesus, den skal gives videre som lys i verden i dette liv. Og i disse co2-tider kan vi glæde os over, at det er et aldeles klimavenligt lys, vi skal bære – det er en helt igennem bæredygtig olie, der skal brænde: nemlig tro, håb og kærlighed.

Når fortællingen slutter med, at fem brudepiger afvises til en bryllupsfest, så er det ikke, fordi fortællingen er en løftet pegefinger med trusler om udelukkelse og straf, hvis man ikke gør sådan og sådan, som om Himmeriget er noget, man kan skræmme folk ind i – tværtimod! Jeg tror nemlig på, at ham, der fortæller historien netop holder en plads åben i sit rige, selv for de ringeste og de mest usle mennesker.
Nej, det er noget andet fortællingen vil os; den vil som sagt have fat i både dig og i mig, og derudover så siger fortællingen, at der med til dit liv og mit liv følger et "du skal". Der er altså noget, som vi skal gøre. Der er et liv, som vi skal leve på allerbedste måde blandt vores medmennesker og som ingen andre kan leve for os. Det betyder på samme tid, at vi ikke kan leve vores liv på andres vegne, vi kan ikke skjule os i flokken og bede en stedfortræder leve vores liv for os, vi må selv leve det - deri består egentlig ethvert menneskes ære og værdighed, at det selv må finde sin vej gennem livet.

Og det er pointen i denne fortælling, at der var noget, brudepigerne ikke kunne hjælpe hinanden med. At livet ikke er noget, som vi kan løbe fra eller skubbe over på andre – livet er på eget ansvar!

Det kan lyde hårdt og som om, at vi er overladt til os selv, men vi må aldrig glemme, at vor Herre altid følger os. Vi er aldrig alene, hverken i glæde eller sorg, i medgang eller modgang.

Vor Herre bliver aldrig træt af at give os et trøstens og tilgivelsens ord med på vejen og ligger aldrig menneskelige præstationer til grund for sit forhold til os, men står trofast ved sit løfte om at være med os altid, både i livet og i døden. Han er på én gang olien i lampen, som lyser for os, og den, der kommer, for at være med os helt derude, hvor olien slipper op – og derfor skal vi alle bære blus med glæde!

Glædelig advent.
 
Amen.

hornbaek-2012-01

taanum-2012-01

borup-2012-01

kousted-2012-01

raasted-2012-02