Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad.
Ordsprogenes Bog 12,25

 

Det sker i de 5 sogne

Bjarne Riis Nygaard

Bjarne Riis Nygaard Sneppe 020Kunstner og fotograf Bjarne Riis Nygaard har udstillet i Sognegården i efteråret 2016. Han fortæller følgende:

”Jeg er en person, der kan lide billeder. Jeg har altid arbejdet med billeder, først som kunstner og grafiker, senere også som fotograf”, siger
Bjarne Riis Nygaard. "Det at gå en tur med mit kamera i naturen, og iagttage naturens skatkammer, har været en god måde at stresse af på og få inspiration, og mediet har passet fint i forhold til at drive selvstændig virksomhed.”

Det, der fascinerer Bjarnee Riis Nygaard er, at billeder er et universelt sprog, der kan sige meget mere end mange ord. Ligegyldigt hvor man kommer hen i verden, og uanset sproget, er der billeder. Det gælder i alle tidsaldre, lige fra fortidens hulemalerier til nutidens facebook-opdateringer. ”Billeder er et universelt sprog, der forener os, også når vi ikke kan læse og skrive.  Man kan formidle hurtige og præcise budskaber med et foto. Man kan vise det anderledes, det skæve, og historien bag. Men for at kunne gøre det som fotograf, skal man selv være god til at bruge øjnene", siger Bjarne Riis Nygaard.

Bjarne Riis Nygaard er uddannet på kunstakademiet i Aarhus som grafiker, tegner og maler, og han har haft studieophold i Paris og Prag. Han har arbejdet som professionel kunstner i en årrække, indtil han startede sig eget firma i Randers. Bjarne Riis Nygaard er formand for Randers Art Week, og medlem af Prof Randers.

hornbaek-2012-01

taanum-2012-01

borup-2012-01

kousted-2012-01

raasted-2012-02